Fratrædelse, opsigelse af kundeforhold og udmelding
Afhængig af om du har din gruppelivsforsikring via en arbejdsgiver, et kundeforhold eller et medlemskab af en forening, ophører din dækning som regel, hvis du fratræder din stilling, opsiger dit kundeforhold eller udmelder dig af foreningen. I nogle tilfælde ophører dækningen også i forbindelse med orlov.
Hvis din forsikring ophører af ovenstående grunde, kan du have mulighed for at oprette en fortsættelsesforsikring i FG. Da præmien opgøres individuelt, er fortsættelsesforsikringen dog dyrere end gruppelivsforsikringen.
Fortsættelsesforsikring
Hvis din forsikring ophører af ovenstående grunde, kan du have mulighed for at oprette en fortsættelsesforsikring i FG. Fortsættelsesforsikringen skal oprettes senest 6 måneder efter, at din gruppelivsforsikring er ophørt. Efter 6 måneder kan du ikke længere få fortsættelsesforsikring.
Du skal være særlig opmærksom på, at der gælder en karensperiode på 3 måneder, før fortsættelsesforsikringen træder i kraft, med mindre du før fratrædelsen skriftligt søger om fortsættelsesforsikring. Karensperioden starter den dag, hvor vi modtager din skriftlige accept af fortsættelsesforsikringen. Der er ikke dækning i karensperioden, og fortsættelsesforsikring kan ikke oprettes med tilbagevirkende kraft.
Forsikringsbetingelser for Fortsættelsesforsikring gælder, uanset de betingelser, som var gældende for den gruppelivsforsikring, der giver ret til fortsættelsesforsikring. Læs mere i Forsikringsbetingelser for Fortsættelsesforsikring og Generel information.
Præmien for fortsættelsesforsikringen
Fortsættelsesforsikringen er en individuel forsikring, og præmien vil derfor være en del højere end gruppelivspræmien. Fortsættelsesforsikringen er primært et tilbud til dig, som på grund af helbredsmæssige problemer ikke kan blive optaget på normale antagelsesvilkår i et livsforsikringsselskab, hvor præmien normalt vil være billigere.
Præmien betales via Betalingsservice eller indbetalingskort (FI-kort) og opkræves kvartalsvist. For betaling med indbetalingskort opkræves et gebyr.
Sygdom
Hvis du fratræder din stilling på grund af sygdom, kan du måske få præmiefri dækning. Det betyder, at du kan fortsætte forsikringen i op til tre år uden at betale præmie. Du skal søge om præmiefri dækning senest 6 måneder efter, at din gruppelivsforsikring er ophørt. Efter 6 måneder kan du ikke længere få præmiefri dækning.
Alder
De fleste gruppelivsforsikringer ophører automatisk, når du når en bestemt alder. I din forsikringsoversigt, kan du læse, hvornår din forsikring ophører på grund af alder.