Studentermedhjælper til skadeafdeling indenfor gruppeliv

Studentermedhjælper til skadeafdeling indenfor gruppeliv

Kunne du tænke dig et studenterjob med alsidige opgaver? Og hvor du får mulighed for at hjælpe de travle rådgivere? Så er det dig, vi søger!

Bliv en del af en succesfuld virksomhed i udvikling

FG forsikrer næsten 2 millioner danskere ved død, invaliditet og kritisk sygdom. Vi lægger afgørende vægt på hurtig, korrekt og imødekommende sagsbehandling. Du bliver en del af et kompetent team med 12 kolleger. Her hersker god stemning, og vi ser frem til at byde dig velkommen i en sund virksomhed med en høj medarbejdertilfredshed. Læs mere om os på www.fg.dk

FGs skadeafdeling søger en studentermedhjælper ca. 2 x 8 timer om ugen. Du planlægger din arbejdsuge i samarbejde med afdelingschefen.

Du bliver en del af et professionelt team, der hjælper hinanden. Vi kan godt lide at have travlt, men vi er altid grundige og lægger vægt på at levere høj kvalitet – samtidig med, at der skal være tid til at have det sjovt. Vi arbejder i et lyst og åbent kontorfællesskab.

Som studentermedhjælper i skadeafdelingen bliver dine primære opgaver at scanne sags dokumenter og oprette sager. Desuden korresponderer du med forsikrede, pårørende og sygehuse mv., samt afløser i receptionen efter behov.

Interesseret?

Hvis du er interesseret eller har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte afdelingschef Jeanette Monk per mail jcm@fg.dk eller per telefon 39 16 78 85.

Tiltrædelse snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.