FG søger medarbejdere

Forsikringsmedarbejder med juridisk og forretningsmæssig forståelse    

Jobindex A/S søger for Forenede Gruppeliv i Valby

Har du juridisk og forretningsmæssig forståelse og lyst til at lære forsikringsbranchen at kende? Vil du agere sparringspartner for lederne, men også håndtere sagsbehandling for vores kunder? Og kan du lide at styre projekter og forbedre forretningsgangene? Så har vi en stilling til dig hos Forenede Gruppeliv (FG)!

Jura og professionel service

Du bliver en del af et professionelt team, der hjælper hinanden. Vi kan godt lide at have travlt, men vi er altid grundige og lægger vægt på at levere høj kvalitet – samtidig med, at der skal være tid til at have det sjovt. Vi arbejder i et lyst og åbent kontorfællesskab.

Som medarbejder i skadeafdelingen vil du få en dobbeltrolle i og med, du både kommer til at arbejde som forsikringsmedarbejder, hvor dine primære opgaver bliver at oprette, behandle og udbetale erstatningssager. Men derudover kommer du til at agere juridisk sparringspartner for vores ledere og jurist i forhold til de juridiske og IT-mæssige udfordringer, FG står overfor – blandt andet i forbindelse med de nye persondataregler.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og attraktive medarbejdergoder, der består af arbejdsgiverbetalt pensionsordning, sundhedsforsikring, ulykkesforsikring, gruppelivsforsikring, flekstid og frokostordning. Arbejdsugen er mandag til torsdag fra kl. 8-16 og fredag til kl.15.

Forsikringsmedarbejder til skadeafdeling indenfor gruppeliv

Jobindex A/S søger for Forenede Gruppeliv i Valby

Kunne du tænke dig et job med brede og alsidige opgaver? Og hvor du får mulighed for at byde ind med nye idéer og deltage i interne udviklingsprojekter? Så er det dig, vi søger!

Som medarbejder i skadeafdelingen bliver dine primære opgaver at oprette, behandle og udbetale erstatningssager. Desuden korresponderer du med forsikrede, pårørende og FG´s gruppelivskunder m.fl., ligesom du yder telefonisk kundeservice. Da vi løbende udvikler vores systemer og arbejdsgange, er det vigtigt, at du har interesse for udvikling af nye idéer samt deltagelse i projekter. Vi har behov for en medarbejder, der kan identificere muligheder og optimere processer.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og attraktive medarbejdergoder, der består af arbejdsgiverbetalt pensionsordning, sundhedsforsikring, ulykkesforsikring, gruppelivsforsikring, flekstid og frokostordning. Arbejdsugen er mandag til torsdag fra kl. 8-16 og fredag til kl.15.